Beskrivelse
Fransk på Frederiksberg rykker endnu engang franskskolen til Sydfrankrig i januar 2025.
Franskkurserne foregår i badebyen Juan-les-Pins. Byen ligger 20 km fra Nice. Der er gode flyforbindelser til Nice, og der går både og bus til Juan-les-Pins.
Lyset, farverne, det milde klima, stranden og havet er livgivende og skønt i januar. Jeg har taget de forskellige fotos i januar måned. Det kan dog også regne 🙂
KONCEPTET ER ENKELT!
Jeg lejer undervisningslokale og arrangerer intensiv franskundervisning og mulighed for at deltage i ad hoc arrangerede udflugter.
Du sørger selv for rejse og ophold.
Kurset består af 20 undervisningstimer à 45 minutter, fordelt på fem dage. Der er maks 9 kursister på holdet og dermed masser af taletid til alle.
KURSUSDATOER
Franskkursus 1: 11.- 15. januar 2025, begge dage inklusive, niveau A1
NB! Der går fly med SAS og Norwegian fra København mandag og fredag. Desværre ingen fly fra Billund i januar
KURSUSPRIS
1 uge: 3.900 kr
Prisen inkluderer undervisning, alt materiale, vand, kaffe, te, snack og frugt.
TILMELDING
*Tilmeld dig per mail hos ullagjedde@gmail.com
*Jeg bekræfter per mail og beder dig indbetale depositum på kr. 1.200 kr
*Når beløbet er indgået, sender jeg sender dig en kvittering for indbetalt depositum.
*Tilmeldingsfrist 25. november
*4. december 2024 betales restbeløbet
*Hvis du annullerer efter den 4. december, er det indbetalte kursusbeløb tabt
Kurset gennemføres uanset antal tilmeldte.
FRANSKKURSET
Undervisningen er på A1. Har du en drøm om at lære fransk?
Så er det nu, du kan realisere drømmen i Frankrig og i trygge rammer.
Mange tror, at det at lære fransk er som at bestige et ubestigeligt bjerg. Det er det ikke. Du skal selvfølgelig arbejde på sagen, men det er sjovt og bevidsthedsudvidende på den helt legale måde.
Kan du ikke et ord fransk? Så kom og vær med.Kan du nogle få ord eller har du lært en lille smule på et tidspunkt? Så er der også plads til dig!
Vi taler fransk fra dag 1, og du får masser af taletid, for der er maks 9 kursister på holdet. Dette er et kursus med en stejl læringskurve. Efter en uge vil du få fransk sprog og kultur ind under huden. Du får også lejlighed til at afprøve din talefærdigheder i praksis ved at bestille kaffe på en café/mad på en restaurant. Og vi skal på Marché Provençal i Antibes.
Undervisningen foregår i en god, tryg og hyggelig stemning, og der serveres friskbrygget økologisk kaffe eller te samt en snack hver dag.
Alt materiale er inkluderet i prisen!
Efter bare en uge vil du have lært:
* at udtale fransk
* at fortælle, hvad du kan lide, og hvad du ikke er så vild med
* at gå på restaurant/café og bestille mad
* at tælle fra 1 – 100 samt hovedregning – på fransk 🙂
* at fortælle, hvad du har lavet, og hvad du har planer om at lave
* at argumentere på fransk
* at orientere dig i en avisartikel/nyhedsindslag på nettet
* at bruge de franske “koder” i almindelig samtale
* at kende nogle af de aktuelle, fransksprogede sange
* indblik i Frankrig, fransk politik, fransk kultur og samfundsforhold, fransk selvforståelse
Du skal regne med en times forberedelse til hver gang
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om niveauet.Franskundervisningen vil inddrage kontakt med mennesker i lokalområdet.
Undervisningen foregår i lejede lokaler i Juan-les-Pins. Et ugekursus består af 16 lektioner fordelt på fem dage.
Undervisningen foregår hver dag fra kl. 9:30 – 12/13:00 med mulighed for ændringer.
REJSEN
Du booker selv din rejse til Nice (Norwegian og SAS flyver direkte). Så er du fritstillet med hensyn til ud- og hjemrejse.
Transport til og fra lufthavn: Du kan tage bus 250 (stå af på “Regence” i Juan-les-Pins). Hotellet ligger lige i nærheden.
Du kan også vælge at køre med tog, fx interrail, eller flixbus. Endvidere kan man køre selv.
REGIONAL TRANSPORT
Der er gode bus- og togforbindelser til både Antibes, Nice, Menton, Monaco, Ventimiglia, Cannes og andre mindre stop på vejen. Det koster 1,5 € at køre i de lokale busser.
INDKVARTERING
Du kan vælge den boligform, der passer dig bedst: hotel, airbnb eller andet. Den første uge af januar er absolut lavsæson, så du kan finde billige lejligheder eller hoteller, hvis du foretrækker denne boligform.
Fransk på Frederiksberg har benyttet Hotel Strelitzias hvor du kan bo på i en tre-stjernet hotellejlighed eller hotel 300 meter fra havet og tæt på centrum og undervisningsstedet i Juan-les-Pins. Mulighed for halvpension.
UDFLUGTER
Der er rig mulighed for at tage på udflugt til Nice, Cannes, Menton, gåtur til Antibes. Endvidere er der talrige udflugtsmuligheder på egen hånd.
JUAN-LES-PINS: Der er sandt at sige ikke meget gang i Juan-les-Pins om vinteren, men der er det underskønne hav, og der er strandpromenaden og nogle åbne caféer, hvor folk spiser ude, når solen skinner nådigt. Det er en badeby, som har sine største øjeblikke om sommeren, og allermest, når der er jazzfestival. Så summer det i normale tider af kendisser og kendte bands i byen.
Juan-les-Pin trådte ind i turismens historie den dag i 1920’erne, hvor den stenrige amerikanske arving til de amerikanske jernbaner, Frank-Jay Gould, kom forbi.
Han så muligheder og byggede et overdådigt kasino samt et mondænt hotel, og vupti kom hele det europæiske og amerikanske jet-set til byen for at spille smarte: Scott-Fitzgerald, Marlene Dietrich, Picasso, Charles Chaplin…. Få år efter kom det store krak, dernæst 2. verdenskrig, og siden har været op- og nedture for den lille by. Hvis man synes, at her bliver for kedeligt, kan man bare gå to kilometer, så er man i Antibes, der har alt det, Juan ikke har: en historie, der går tilbage til 500 år før Kristi fødsel. Her slog grækerne sig ned og grundlagde byen Antipolis, der med århundrederne blev til Antibes. Byen emmer af historie, som man kunne skrive en roman om. Læs mere her: https://www.antibesjuanlespins.com/