Intensivt franskkursus (A1.2) for begyndere april – juni

4.837,00 kr.

Har du en ambition om at lære fransk? Så realiser den!
Mange tror, at det at lære fransk er som at bestige et ubestigeligt bjerg. Det er det ikke. Du skal selvfølgelig arbejde på sagen, men det er sjovt og bevidsthedsudvidende på den helt legale måde. Vi taler fransk fra dag 1, og du får masser af taletid, for der er maks 6 kursister på holdet. Dette er et kursus med en stejl læringskurve. På ganske kort tid vil du få fransk sprog og kultur ind under huden.

Dette hold har lært at tale om, hvad de har lavet i går, hvad de laver i dag, og hvad de har planer om i morgen. Desuden har kursisterne lært flere ord og anvendelige udtryk, der gør det muligt at klare dagligdags kommunikation i et fransktalende land. For eksempel at gå på apoteket og tale med franske myndigheder. Vi taler stadig mere fransk. Al undervisning er på fransk, undtagen når vi taler om sprogstrukturer. Desuden vil vi se små fransksprogede videoer for at opøve evnen til at forstå talt fransk. Der er fortsat fokus på udtale. En god udtale er forudsætningen for at blive forstået.

Undervisningen foregår i en god, tryg og hyggelig stemning, og der serveres friskbrygget økologisk kaffe eller te.
Vi bruger den glimrende metode Vite et Bien 1, som kan købes i Den Franske Bogcafé. Du får rabat ved at købe bogen der.

Efter dette kursus vil du have lært:
* at udtale fransk
* at mestre et dagligdags ordforråd
* at fortælle, hvad du har lavet, og hvad du har planer om at lave
* at argumentere på fransk
* at orientere dig i en avisartikel/nyhedsindslag på nettet
* at bruge de franske “koder” i almindelig samtale
* at kende et par af de aktuelle, fransksprogede sange
* mere om det franske samfund, også i historisk perspektiv, og fransk selvforståelse

Du skal regne med 2 timers forberedelse til hver gang

Har du spørgsmål? Så ring endelig på 61 600 602 eller skriv til ullagjedde@gmail.com

Jeg vil hjælpe dig til at komme på det rette hold.

Beskrivelse

 Antal lektioner:  9 x 2 = 18 lektioner à 45 minutter

Holdstørrelse: Maks. 6 kursister

Kursusperiode: torsdag d.9. april – torsdag d. 11. juni

Undervisningstidspunkt:  kl. 17:30 – 19

Materiale/læsebøger:Vite et Bien (kan købes i Den Franske Boghandel på Fiolstræde. Sig, at du går til fransk hos Fransk på Frederiksberg og få 5% rabat)
Andet materiale udleveres til timerne og er inkluderet i kursusprisen

NB!   I 2026 bliver sprogundervisning pålagt moms på 25%. Det betyder, at priserne stiger med 25% i 2026. Dette kursus vil fremover koste 4.837 kr.

Ønsker du at SLIPPE FOR momsen frem til sommeren 2026, er der mulighed for at tilmelde sig kurserne og betale dem inden 1. januar 2026 og dermed undgå at betale for moms.  På Fransk på Frederiksbergs hjemmeside vil du kunne finde opfølgeren på dette kursus, der fortsætter efter påske fra den 8. april til onsdag d. 17. juni 2026. Det kommende kursus har navnet Intensivt franskkursus for begyndere (A1.1)

BEMÆRK: 

  • FRITAGET for moms er kursister under 30 år
  • FRITAGET for moms er kursister, der lærer fransk for at bruge sproget i en arbejdsmæssig sammenhæng
  • AFDRAG  på selvangivelsen kan alle få. Jeg vil sende en påmindelse ud til kursisterne