Intensivt fransk for næsten begyndere A1.3

4.400,00 kr.

Har du en ambition om at lære fransk? Så er det nu, du kan virkeliggøre ambitionen!
Mange tror, at det at lære fransk er som at bestige et ubestigeligt bjerg. Det er det ikke. Du skal selvfølgelig arbejde på sagen, men det er sjovt og bevidsthedsudvidende på den helt legale måde. Du har allerede stiftet bekendtskab med fransk, måske en lidt støvet studentereksamen, måske et ophold i et fransktalende land. Du har tidligere lært at tale i nutid, fortid og fremtid, fx “hier, j’ai mangé au restaurant” og “Demain, elle va aller au cinéma”. Bare rolig, alt det kommer du til at repetere.

Vi taler fransk, og du får masser af taletid, for der er maks 6 kursister på holdet. Dette er et kursus med en stejl læringskurve. På ganske kort tid vil du få fransk sprog og kultur ind under huden igen.

Vi benytter det gode undervisningssystem Vite et Bien 1, som er lavet til voksne.

Undervisningen foregår i en god, tryg og hyggelig stemning, og der serveres friskbrygget økologisk kaffe eller te.
Vi bruger den glimrende metode Vite et Bien 1, som kan købes i Den Franske Bogcafé. Du får rabat ved at købe bogen der.

Efter dette kursus vil du have lært:
* at udtale fransk
* at mestre et alment ordforråd og lære gode, anvendelige udtryk

*at fortælle, hvad du har lavet i weekenden og fotrælle om dine planer

* at læse og forstå en enkel artikel

*at gå på café /restaurant og bestille * at argumentere på fransk
* at bruge de franske “koder” i almindelig samtale
* at kende et par af de aktuelle, fransksprogede sange
* om Frankrig og fransk selvforståelse

Du skal regne med 1,5 – 2 timers forberedelse til hver gang

Har du spørgsmål? Så ring på 61 600 602 eller skriv til ullagjedde@gmail.com

Beskrivelse

Kursusperiode: onsdag d. 23. september – onsdag 9. december

Undervisningstidspunkt:  kl. 16:30 – 18

Materiale/læsebøger:Vite et Bien (kan købes i Den Franske Boghandel på Fiolstræde. Sig, at du går til fransk hos Fransk på Frederiksberg og få 5% rabat)
Andet materiale udleveres til timerne og er inkluderet i kursusprisen

 

NB!   I 2026 bliver sprogundervisning pålagt moms på 25%. Det betyder, at priserne desværre stiger med 25% i 2026. 

BEMÆRK: 

  • FRITAGET for moms er kursister under 30 år. Så lander prisen på 3300 kr.
  • Fransk på Frederiksberg giver yderligere 10% rabat til unge, hvis I er to, der melder jer: 2670 kr
  • FRITAGET for moms er kursister, der lærer fransk for at bruge sproget i en arbejdsmæssig sammenhæng
  • AFDRAG  på selvangivelsen på 1800 kr kan alle få. Jeg vil sende en påmindelse ud til kursisterne