Fransk for næsten begyndere (A1.2)

kr.3.460,00

Hos Fransk på Frederiksberg er der max 6 kursister på holdet. Det giver masser af taletid til dig.

Vil du gerne lære at TALE fransk? Har du lært fransk på et tidspunkt, måske i gymnasiet? Kan du føre lettere samtaler om, hvad du for eksempel har lavet i weekenden, så er dette holdet for dig.

Vi er i gang med at læse det udmærkede begyndersystem for voksne Vite et Bien.
Samtalen er central i timerne, og der er masser af taletid til dig. Vi øver udtale, ordforråd og arbejder også hver gang med sproglige konstruktioner, som vi træner via øvelser og måske en lille oversættelse, der knytter sig til de sproglige strukturer, vi arbejder med. Vi inddrager ofte autentisk materiale (videoklip, korte nyhedsindslag, sange) for at vænne øret til talt fransk. Vi arbejder intensivt med at få en god udtale, som er essentielt for at blive forstået.

Sidst, men ikke mindst får du indblik i det franske samfund: Historie, samfund, omgangsformer, selvforståelse, sociale koder…

Undervisningen foregår i en tryg, uhøjtidelig og samtidig faglig atmosfære. Der serveres friskbrygget økologisk kaffe eller te.

Efter dette kursus vil du have lært:
* at udtale fransk korrekt
* at fortælle, hvad du har lavet og tale om kommende planer
* at argumentere på fransk
* at orientere dig i en avisartikel/nyhedsindslag på nettet
* at bruge de franske “koder” i almindelig samtale
* lidt om Frankrig og fransk selvforståelse

Du skal regne med godt halvanden times forberedelse til hver gang.

Fransk på Frederiksberg giver 10% rabat til unge under 25 år

Har du spørgsmål? Så ring på 61 600 602 eller skriv til ullagjedde@gmail.com

.

Køb nu Læs mere